Torsdag morgen forlod vi Ellen og Peters hyggelige hus i St Paul og satte kursen sydpå mod Iowa, en køretur domineret af majsmarker og mærkelige museer. Lige inden vi kørte ud af staten Minnesota, kørte vi en afstikker til byen Austin hvor Hormel Foods har til huse. Hormel producerer mange forskellige kødprodukter, men er især blevet kendt for dåsekødsproduktet Spam, som de amerikanske tropper efter sigende spiste mere end rigeligt af under Anden Verdenskrig. Spam er også velkendt i Storbritannien, hvor det var billig mad ofte serveret på kostskoler og udødeliggjort af Mounty Python, som har en sketch i en café, der har spam, spam og spam på menuen.
Museet fortalte firmaet og produkternes historie og så fik vi selvfølgelig lyst til at smage på varerne. Den venlige dame på museet anbefalede os at gå hen på Piggy Blues BBQ lidt længere nede af hovedgaden og prøve deres 3 Little Piggies Burger,  og det gjorde vi så. Den bestod af tre slags svinekød: en skive Spam, pulled pork og bacon samt grønsager i en burgerbolle. Dertil tynde skiver kartofler stegt meget sprøde og skyllet ned med lemonade. Det smagte udemærket, og så ledes styrket begav vi os sydpå i Iowa på små landeveje. Et af Oles ønsker til turen var at køre ud over prærien og se vældige majsmarker og det ønske fik han opfyldt til fulde.
På vej igennem den lille by Traer fik vi øje på et skilt, som reklamerede for byens salt- og peberbøssemuseum, og skyndte os af dreje af. Det viste sig at være en samling på over 16.000 bøsser samlet af en dame ved navn Ruth Rasmussen (hendes mand havde vist danske rødder). Der var bøsser i alle faconer lige fra dyr, julenisser, prærievogne, blækflaske med tilhørende blækklat, hr og fru Obama ovenpå det Hvide Hus, benzinpumper osv. osv.
Vi havde imidlertid ikke tid til at fortabe os alt for meget i bøsserne, da vi skulle nå videre til nabobyen Gladbrook og se deres samling af tændstiksmodeller. Der var kæmpestore modeller af skibe, fly, raketter, dyr og huse, bl.a. Notre Dame- kirken og den amerikanske kongres bygget udelukkende af tændstikker af den lokale kunstner, Patrick Acton. Mange af hans modeller udstilles af Ripley’s Believe It or Not museer rundt om i verden, bl.a. i Kbh. Fantastisk byggekunst.

Herfra kørte vi til byen Winterset hvor vi så en af byens fine gamle overdækkede broer og spiste aftensmad på Northern Cafe, begge dele steder som medvirkede i filmen “The Bridges of Madison County” med Meryl Streep og Clint Eastwood. Videre vestpå med udsigt til den flotteste solnedgang over prærien, som fik mig til at bryde ud i en af min spejdertids yndlingssange: “Nu gik solen bort, den sank ganske langsomt ned bag de mørke bjerge i vest” (det er den med omkvædet “Hils min søster i Carolina”).

Da solen var gået helt ned, fandt vi Kartens hus i den lille by Atlantic, hvor vi skulle overnatte i hendes Airbnb-lejlighed. Det viste sig at være en stor lejlighed med stue, tekøkken og to soveværelser, og der er både hjemmebagt citronkage til vores aftenkaffe og morgenmad i køleskabet. Og da vi før ankomst havde fortalt Karen, at vi var der for at besøge nabobyen Elk Horn, havde hun uopfordret tjekket åbningstider for diverse seværdigheder og restauranter der og skrevet små gule post-its med oplysningerne til os. Det kan man da kalde service!