Tirsdag morgen sagde vi så farvel til the windy city (som Chicago også kaldes) og vores værter Lisa og Michael, og tog for alvor fat på vores roadtrip. Kørte nordpå af Interstate 94 og så på små veje gennem små søvnige byer ind i Wisconsin. Landskabet var bølgende grønne bakker og marker, og ikke ret forskelligt fra et dansk landskab. Måske det var derfor, at en hel del danske indvandrere slog sig ned i staten her, da de kom til USA. På frilandsmuseet Old World Wisconsin var der da også en dansk familiegård, the Pedersen farm, foruden norske, finske, tyske og polske gårde samt en Yankee landsby, beboet af folk som allerede havde været i den østlige del af landet et stykke tid og nu var flyttet længere vestpå.

Herfra gik turen af små veje vestpå. Charles Kuralt har sagt, at takket være Interstate Highway Systemet, altså de amerikanske motorveje, kan man nu køre tværs over landet fra kyst til kyst uden at se noget. Men vores lånte gps skal sørme nok sørge for at vi får set noget af landet! Og det vil vi også gerne.

Vi endte sidst på dagen med at stikke snuden sydpå ind i Illinois igen til den tidligere blymineby, Galena, som i mange år lå hen som spøgelsesby, men som nu er sat flot i stand igen. Vi gik en tur i den fine gamle hovedgade og endte på the Log Cabin, hvor Ole spiste stegt lever, og jeg den tykkeste kotelet, jeg nogensinde har fået. Men så orkede vi heller ikke at køre mere den dag og fandt en seng for natten.