I weekenden holdt vi lidt fri fra vores roadtrip og hyggede os med vores gode venner, Carolyn og Scott. Fredag aften var vi taget op i Uinta National Forest til en lejrplads og overnattede i telt der. Et lokalt marathon-arrangement, som foregik ned af vejen lige bag ved lejrpladsen og startede MEGET tidligt om lørdag morgen, sørgede for at vi ikke snuede lørdagen væk. Carolyn havde medbragt amerikansk-dansk morgenmad i form af små doughnuts og en “authentic Danish”, som viste sig at være en slags kringle med syltetøjsfyld. Så pakkede vi teltet sammen og kørte hjem til Cedar Hills, en forstad til Salt Lake City, hvor familien bor.

Vi slappede af med oprydning og rengøring af bilen og tøjvask, noget som også skal til på et langt roadtrip. Ole lånte Carolyns cykel og cyklede en lang tur på en fin cykelsti anlagt oven på en nyligt overdækket kanal.

Aftenen gik med at snakke om Carolyns tid som udvekslingsstudent i Danmark, vores tidligere besøg hos familien (dette er det fjerde) og vores og deres børn (Carolyn og Scott har seks, hvoraf kun de to yngste bor hjemme nu).

Søndag tog familien i kirke, der skulle udnævnes ny biskop (et hverv, som i Mormonkirken går på omgang) og de gættede på, at det blev deres nabo ( hvilket det også gjorde). I området her er 90-95% mormoner, så meget af det sociale liv her har kirken som midtpunkt. Vi benyttede lejligheden til at sove længe og slappe af. Familien ville gerne servere en ærkeamerikansk middag for os, så vi fik thanksgiving middag i juli med kalkun, stuffing (fyldet fra kalkunen), kartoffelmos, brun sovs, bønner og majs, men den traditionelle pumpkin pie, græskartærte til dessert var skiftet ud med ferskentærte.

Så blev der åbnet små gaver fra Danmark. Overalt hvor vi har boet på turen, har vi haft små gaver med, dansk design og små bøger om Danmark eller dansk mad. Her var det blandt andet kasketter med danske flag, en hoptimist, LEGO salt- og peberbøsser samt et par danske bøger, som Carolyn kan læse for børnebørnene: Jørn Clevins “Jakob og Joakim” (som vakte stor jubel) samt en pixibog med danske fødselsdagssange – vi ved nemlig fra tidligere besøg, at familien alle kan synge den traditionelle “Ole har fødselsdag”, men at de kun kender første vers, så nu kan de lære resten!

Oven på al den gode mad, måtte Ole have endnu en cykeltur, og senere kom familiens næstældste søn Lars (opkaldt efter sin danske forfader) og hans familie på besøg for at hilse på os. Resten af aftenen blev tilbragt på terrassen, hvor vi nød sommeraftenens kølighed ovenpå en varm dag.