Hele tirsdagen tilbragte vi I Yellowstone nationalparken, som er meget større end man forestiller sig, når man ser den på et kort, ca. 80 x 100 km og det ottetal, som hovedvejen gennem parken danner, er 227 km lang. Så det er en park, som det er nødvendigt at køre rundt i, og det gør amerikanere og vi andre turister så. Mange i autocampere, som herovre er på størrelse med en bybus! Og så har de endda ofte familiebilen eller båden på slæb bagefter! Hver gang man skal ud og se på gejsere eller andre seværdigheder her, må man altså starte med at holde i kø til en parkeringsplads. (Og hver gang nogen spotter et glimt af en bison eller andet dyr, samler der sig ofte en mindre trafikkø.) Men tager man den med tålmodighed, finder man som regel en plads til sidst, især hvis man ikke har noget imod at gå nogle ekstra skridt. Enkelte steder er der små ensrettede veje forbi nogle af seværdighederne, f.eks. startede vi dagen med at køre af Firehole Lake Drive, hvor vi så flere gejsere og boblende svovlhuller. Næste stop var ved Grand Prismatic Spring, et stort sydende hul i de flotteste farver, orange, gul, grøn, turkis.

Da vi kom til næste stop, Old Faithful gejseren, som er en af parkens helt store attraktioner, var vi lige ved at opgive at finde en p-plads, men til fandt vi et hjørne at stille Mazdaen. Vi snuppede lidt hurtig frokost, mens en ældre amerikaner underholdt os med sit syn på amerikansk politik, EU osv. Så gik vi ned for at se på Old Faithful gejseren, som hedder sådan, fordi den springer trofast ca. hver 90. minut – så regelmæssigt, at parken kan forudsige udbruddene med ti minutters nøjagtighed! Jeg satte mig ned for at nyde solen og vente på sprutteriet, mens Ole gik ned for at se et par andre gejsere, som også var i spruttehumør. Og ganske rigtigt, fem minutter efter parkbetjentenes forudsigelse, sprøjtede Old Faithful en ordentlig søjle i vejret til ære for det store publikum, som havde taget opstilling for at beundre den.

Herefter gik vores tur rundt I den sydlige del af ottetallet forbi Yellowstone-søen og -floden. Ved Yellowstone Grand Canyon, kørte vi først en tur langs med den sydlige rand af kløften ud til Artist’s Point, med en fantastisk udsigt til kløften og vandfaldene i den ene ende af den. Dette sted er nok det sted i USA, hvor flest billeder er blevet malet. Derefter kørte vi over til den nordlige rand og gik hele vejen ned til det nedre vandfald, hvor vi kunne komme helt tæt på faldet, og hvorfra der var en endnu flottere udsig til kløften.

Så krævede vores maver mad, og bagefter krævede vores fødder at komme hjem og ligge ned, så det gjorde vi.