Lørdag morgen gik turen videre vestpå fra Sheridan af rute 14/14 Alt over Bighorn bjergene. Det gik hurtigt opad med mange hårnålesving og med nogle helt vildt flotte udsigter over dalen. Vi kom højere og højere op til luften blev køligere – helt ned til 13 grader celsius – og vinden tør.
Til sidst kørte vi helt op på Medicine Mountain bjerget, hvor man kan se et såkaldt Medicine Wheel, et stort stenmønster i hjulform, som indianerne har lavet – man ved ikke nøjagtigt, hvor gammelt det er, måske 250-800 år. Man ved heller ikke helt præcist, hvad hjulet betyder, udover at det er helligt for indianerne. Rundt om hjulet var et rækværk, hvor nutidens indianere har bundet såkaldte bedeklude, fjer og andre små maskotter. Hjulet ligger helt oppe på bjergtoppen, og den smalle vej derop er lukket for biler. Da mit ene knæ har drillet mig en del på turen, besluttede jeg at blive nede og lade Ole gå de 2,4 km op til hjulet. Men de to søde parkbetjente fik ondt af mig og gav mig lov til at køre hele vejen derop af den lille smalle vej, så jeg også fik set hjulet.
Nede igen fortsatte vi over Bighorn-bjergene – igen med mange hårnålesving og utroligt flotte udsigter . Først på eftermiddagen nåede vi så frem til vores næste værtspar, Deborah (kaldet Deb) og Dan, som bor et stykke uden for byen Cody med udsigt til bjerge og med kalkuner og hjorte i baghaven + en flok heste og 4 jagthunde. Deb er lærer på byens High School, og det har Dan også været, før han gik på pension. De kan begge godt lide at ride, gerne i svært fremkommelige egne af Wyoming, og Dan er ivrig jæger, både her og i Afrika, hvor de elsker at rejse.
Da vi var blevet indlogeret, tog vi alle fire ind til byen, hvor de gerne ville vise os Buffalo Bill museet, et stort, meget fint, nyt museum, som har flere forskellige afdelinger. Vi begyndte med den afdeling, som fortalte om William Cody, kaldet Buffalo Bill, som grundlagde byen, som også er opkaldt efter ham. Cody levede et begivenhedsrigt liv, hvor han bl.a. var soldat, red for Pony Ekspressen, og skød bisonokser til arbejderne, som byggede jernbanen tværs over Amerika. Men mest berømt blev han for sine Wild West shows, som han rejste med over hele USA og mange steder i Europa. Siden slog han sig ned her og grundlagde byen, og medvirkede til at trække turister til området.
Museet rummede også en fin naturhistorisk samling med mange af områdets dyr i udstoppede udgaver, og her kunne Dan fortælle længe om de forskellige dyr. Heldigvis gjaldt vores billet til to dage, så vi besluttede at køre hjem og komme tilbage næste dag for at se resten af museet. Deb og Dan lavede lækker aftensmad, kød fra en elk (en stor amerikansk elg, som ligner en krydsning mellem en elg og en stor hjort), majskolber og salat.
Efter maden tog vi så til Cody Nite Rodeo, som afholdes her hver aften hele sommeren. Det var supersjovt at se på cowboys, som fra hesteryg skulle indfange en kalv med lasso og så hoppe af hesten og binde dens bagben – og gøre det hurtigst muligt. Der var forskellige andre discipliner, bl.a. nogle piger (nogle af dem så ikke ret gamle ud), som skulle ride rundt om nogle tønder, igen på tid. De klarede sig betydeligt bedre end de cowboys, som forsøgte at blive siddende på en tyr, de fleste røg af efter få sekunder. I en pause blev alle børnene i publikum inviteret ned i arenaen til Calf Scramble – de blev stillet om på en lang række og så blev to kalve med sløjfer på halerne sendt ind foran dem. De to børn, som kunne få fat i sløjferne, fik en præmie.
