Mandag morgen sov vi lidt længere, da vi om søndagen havde krydset grænsen til den del af landet, som har Mountain Time, og således havde fået en time foræret. Min søde mand i South Dakota og vores tre søde børn tre forskellige steder i Danmark (via Messenger) vækkede mig med (kun lettere usynkron) fødselsdagssang, og Brenda, vores værtinde, som arbejder hjemmefra, lavede morgekaffe.
Så kørte vi op i Black Hills, som egentlig mere er bjerge end bakker. Områdets helt store attraktion er Mount Rusmore monumentet med de fire præsidenthoveder (Washington, Jefferson, Roosevelt og Lincoln) indhugget i bjergsiden (Du har sikkert set dem i Legoland).
Inden vi kørte helt op til Mount Rusmore, stoppede vi først i julebutikken The Christmas Village (det var jo trods alt min fødselsdag, og jeg ELSKER julepynt – men købte nu kun et par småting her, for det meste var ret forfærdeligt – eller megastort) og siden i byen Keystone og så en udstilling om Gutzon Borglum, som udhuggede monumentet. Borglum var født i Iowa, men søn af danske indvandrere (hans forældre var mormoner og faren giftede sig også med hans moster!). Udover Mount Rushmore lavede han faktisk også en hel del andre skulpturer, bl.a. mange af Lincoln, som var hans yndlingspræsident, og som han opkaldte sin søn efter. Sønnen arbejdede sammen med ham på monumentet og gjorde de sidste detaljer færdige efter hans død. I udstillingen var der en kopi af et af øjnene fra monumentet i naturlig størrelse, så man fik et indtryk af hvor stort, det er.
Så var det tid at køre op og se selve monumentet. Foran det er lavet flere terrasser, hvorfra man kan se op til det (og tage selfies!). Inden vi nåede til det, meldte sulten sig dog, så vi spiste lidt frokost i cafeteriet. Familien ved nabobordet blev nysgerrige, da de hørte, vi talte dansk, og skulle lige høre, om det ikke var dansk, for de havde da været i Legoland! I det hele taget er folk på de her kanter meget interesserede i, hvor vi kommer fra. Ikke sjældent spørger servitricerne eller ekspedienterne, hvor vi kommer fra, fordi deres kollega har været i Tyskland eller deres bedstefar kom fra Højer eller lignende historie.
Nå, men da vi fik snakket færdig om Legoland, gik vi ud for at se og fotografere de fire præsidenthoveder fra så mange vinkler som muligt. (Gad vide om Trump vil insistere på at få sit eget fjæs udhugget ved siden af, hvis han bliver præsident…)
Vejen tilbage til bilen gik selvfølgelig forbi den uundgåelige souvenirbutik (som en turguide i London engang kaldte den), og fødselsdagsbarnet fik en souvenir med hjem. På vej tilbage gennem Keystone fik hun også en stor is i varmen – temperaturen lå på 32-33 grader, og så kørte vi hjem for at slappe lidt af. Det blev så til afslapning på terrassen, for vi havde glemt vores nøgle og vores værter var ikke hjemme. Men heldigvis var der også Wifi derude, så vi kunne nemt få tiden til at gå, og heldigvis var terrassen overdækket, for pludselig fejede et ordentligt tordenvejr med tilhørende tordenskylle ind over området.
Da Kelly og Brenda var kommet hjem tog vi ned i byen for at spise på den tidligere brandstation, som nu er restaurant og bryggeri. Her fik jeg to fødselsdagsgaver af vores værter, et sæt salt- og peberbøsser fordi vi havde fortalt om den imponerende samling bi så forleden dag samt et par fine sølvøreringe dekoreret med guld fra Black Hills. Brenda og Kelly er et par ualmindeligt søde mennesker som vi hyggede os godt med. På vejen hjem kørte Kelly en omvej af Skyline Drive som snoede sig i hårnålesving op af et lille bjerg med fantastiske udsigter over byen med dens lys.
