On the road again

Nu er vi næsten klar til at tage på et nyt roadtrip eventyr. Flybilletterne er bestilt, ditto diverse færgebilletter og i sidste uge lykkedes det også at få booket alle overnatninger. Så vi mangler nærmest kun at pakke kufferter.

Vi har længe ønsket os at komme til Canada – et stort smukt land, som desværre ligger lidt i skyggen af sin dominerende storebror, USA, men som flere og flere er ved at få øjnene op for. De fleste tager dog til det vestlige Canada med de flotte nationalparker i Rocky Mountains, mens vi de næste fire uger vil udforske de østlige provinser kaldet the Maritimes. Vi begynder og slutter turen i Montreal, og resten af ruten kan ses i grove træk på kortet herunder.

Vores rute for de næste fire uger
Vores rute for de næste fire uger

Jeg vil forsøge at skrive lidt hver eller hver anden dag undervejs og dele lidt billeder, hvis vi kan finde noget pålideligt internet. Jeg håber, du vil læse med 🙂

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *