Næste morgen ved ni-tiden mødte vi igen Bob ude ved Colorado-floden. Vi parkerede vores bil (så den kunne bruges til at hente de andre biler med senere) og kørte med Bob længere østpå langs med floden til det sted, hvor han og Helen allerede havde sat deres river raft i vandet. En river raft er en oppustelig gummiflåde med årer, og deres havde derudover to kasser (en køleboks og en boks til at holde ting tørre) til at sidde på, samt et tag over til at skygge). Helen og Bobs gode venner, Greg og Sheila kom for at gøre os selskab på turen i deres to oppustelige kajakker.
Så sejlede vi ned af Colorado-floden omgivet af flotte mørkerøde klipper. Det var en smule overskyet, hvilket var meget rart, for så var det ikke helt så hedt som i går. Bob roede, men en hel del af tiden flød vi bare med strømmen. Med jævne mellemrum kom der “rapids”, bølgegang skabt af små klipper i vandet, og som af og til gav vandskvulp i båden, men Bob var god til at vurdere klipperne og vanddybden, så vi ramte ingen klipper, og der var ingen fare for at ryge ud af båden.
Ved frokosttid trak vi bådene op på stranden og spiste picnic, og så fik Ole lov at låne Sheilas kajak på den sidste strækning. Han hyggede sig vældigt og klarede sig fint også på de mere urolige strækninger. Der var livlig trafik på floden med mange turselskaber, som også sejlede ned af floden i gummibåde. Ved firetiden nåede vi tilbage til vores bil og hentede de andre biler, fik læsset trailer og kunne køre mod Ouray, hvor Helen og Bob bor. Det var dejligt svalt på floden, men inde på land er temperaturen 39 grader , så der var godt varmt i vores bil – så varmt at resten af Oles kaffe fra om morgenen stadig var varm! Så første stop blev at tanke kold cola og mere varm kaffe, og så kørte vi østpå mod Colorado.
På vejen skulle Bob og Helen lige forbi en trailerpark, som de ejer (de har et par stykker til i Kansas), for at snakke med deres bestyrer om en af lejerne, som ikke havde betalt sin husleje. Derefter kørte vi til den lille by (eller nærmere landsby), Norwood, hvor Greg og Sheila bor, og der fik vi lidt at spise, før vi fortsatte til Ouray, som vi først når efter at det er blevet mørkt. Helen og Bobs hus ligger oppe i bjergene syd for byen, et specielt hus på en skråning, som vi glæder os til at se ved dagslys. Der var en del køligere her end i Moab, så for første gang sov vi uden aircondition og med dyne!
