Tidligt søndag morgen kom vores værtinde, Gale, forbi med en kurv med morgenmad, som hun satte ved bagdøren inden hun kørte i kirke. I kurven var der appelsinsaft, mælk, yoghurt, müsli og frisk frugt samt nogle friskbagte scones. Det kan helt klart anbefales at kigge efter sådan nogle små Airbnb-steder, for man får meget mere for pengene, og så er det meget hyggeligere.
Efter morgenmaden kørte vi så nordpå af Interstate 29 og så vestpå af den mindre Highway 14. Nu var vi kommet til det prærielandskab, som Laura Ingalls Wilder beskrev i sine bøger om det lille hus på prærien. Ved byen De Smet, hvor familien slog sig ned, er en kopi af deres beskedne hus genopført og der var små udstillinger om Lauras liv.

Inden vi kørte videre fik vi lidt frokost i byen, og så gik det ellers sydpå over prærien ned til Interstate 90. I byen Mitchell gjorde vi holdt for at se byens berømte Corn Palace, som hver sommer dækkes af nye mosaikbilleder lavet af forskellige farver majskolber. Selve bygningen bruges bl.a. til koncerter så derfor er der musikertema på den i år.

Det første stykke af I95 videre vestpå er ret fladt, men efterhånden blev det mere bakket med nogle flotte udsigter udover græsstepperne.
Ved syv-tiden nåede vi frem til Rapid City i det nordøstlige South Dakota. Her skal vi bo de næste tre dage hos Brenda og Kelly, som bor i udkanten af byen i et træhus på en skrænt med udsigt til skoven.

Kelly havde røget ribben og noget svinekød i sin røgovn, som vi fik sammen med bagte kartofler og salat, og det smagte lækkert. Mens vi spiser går snakken om kulturforskelle, energipriser (Kelly arbejder i et forsyningsselskab), husrenoveringer og Brendas on-line forretning med antikviteter og gamle ting.