30. Juli: New Brunswick

I morges forlod vi PEI via den lange Confederation Bridge. Nede ved brohovedet var der bygget en Gateway Village, som vores guidebog havde nævnt, man burde besøge. Det viste sig nu at være en værre turistfælde med en masse souvenirbutikker, så den fik vi hurtigt overstået. Eneste positive var et særdeles veludstyret turistkontor – for PEI dog, men de havde også en enkelt brochure om New Brunswick, hvor vi var på vej over. Alle de steder, vi har været i Canada, har de haft gode turistkontorer, som vi kender det fra mange steder i Europa (men aldrig i USA), med masser af brochurer, gode gratis kort osv.

Da vi var kommet over på New Brunswick-siden, dvs. fastlandet, fulgte vi først en Acadian Coast turistrute et stykke op af kysten. På den så vi bl.a. verdens største hummer i Shediac (hvorefter vi selvfølgelig måtte spise “lobster rolls” (nærmest hotdogs med hummerkød) til frokost) og Bouctouche klitten, som er en 12 km lang sandtange, hvor der er bygget træbroer ud langs med den (med i 33 graders varme gad vi ikke gå hel ud til enden!).

Et stykke op ad kysten svingede vi vestpå ind over land mod Grand Falls. Det var en lang øde vej med mest skovbevoksning og meget få andre biler. Men til gengæld mødte vi en elg – en velvoksen en, som traskede over vejen ca. hundrede meter foran bilen, og endnu en sort bjørn. Senere kom vi pludseligt igennem New Denmark, en lille flække med vejnavne som King Kristian Road, Hansen Road og Klokkedal Road.

Om aftenen nåede vi Grand Falls og fandt et motel lige ovenfor vandfaldene med et enkelt ledigt værelse. Receptionisten fortalte, at der i forårsmånederne kunne være rigtigt meget vand i faldene, men derefter dirigeres det mest af vandet til et vandkraftværk lige ved siden af, så vi fik kun småplask at se.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *