29. Juli: Prince Edward Island

En stor del af det område, som vi har kørt rundt i de sidste uger, kaldes Acadia. Men Acadia er også blevet betegnelsen for de franske indvandrere, som kom hertil for flere hundrede år siden, for deres efterkommere og den fransktalende kultur her. Acadierne levede tidligere en omtumlet tilværelse, fordi herredømmet over det område, de havde slået sig ned i, skiftede seks eller syv gange mellem Frankrig og Storbritannien, så de i perioder blev fordrevet til andre områder eller ligefrem helt hjem til Frankrig. Da Canada til slut endte under britisk herredømme, blev det franske sprog forsøgt undertrykt, men i dag er mange af provinserne her i det østlige Canada officielt tosprogede, og man blive ofte modtaget i butikker osv. Med hilsenen: “Hello – Bonjour” eller det omvendte. Ifølge en af vores turistbrochurer eksisterer der ligefrem et slags blandingssprog kaldet Chiac med udtryk som “Worry pas ta brain!”, “Quosse tu parles about?” og “Check ça out pis call-moi back”.

(Provinsen Quebec er i øvrigt en undtagelse fra ovenstående. Her er hovedsproget fransk, alle skilte er på fransk, og kun familier, som er rent engelsktalende, kan få deres børn i engelsktalende skoler f.eks. Det har overrasket os lidt, hvor dårlige mange af quebecoiserne er til engelsk, i hvert fald folk på vores alder og ældre.)

Første stykke af dagens udflugt rundt på en del af PEI (Prince Edward Island) gik igennem et acadisk område, hvor mange huse havde det acadisk flag stående i haven eller ligefrem havde dekoreret det mest af haven med ting i de acadisk farver – se foto. Vi besøgte også Acadian Museum i Miscouche og lærte noget mere om acadierne.

PEI bliver sommetider omtalt som havende en kirke på hvert gadehjørne – en smule overdrevet måske, men der ER mange kirker her på øen.

Vi kom også forbi the Bottle Houses – tre som huse bygget af en pensioneret fyrmester tæt ved fyret.

Landskabet her på PEI minder meget om det danske, relativt fladt og med landbrug bl.a. mange kartoffelmarker, men én ting er væsentligt anderledes: sand og grus er ræverødt! (Der er ligefrem butikker med T-shirts farvet med det røde sand!). Her ser I Ole på vej ud for at tage en dukkert i havet. Det blev dog ikke helt til en dukkert, for vandet gik ham ikke længere end til knæene, og vi kunne se andre badende meget længere ude, hvor vandet var lige så lavt. Men det var dejlig med et dyp!

Tilbage i Charlottetown spiste vi lækre skaldyr i hjørnerestauranten her, og til dessert fik vi endeligt smagt på Cow’s is nede ved vandet.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *