2. August: Udenfor murene

I dag udforskede vi noget af det Quebec, som ligger uden for de gamle bymure, nemlig det trendy Saint-Roch kvarter og det mere bohemeagtige Saint-Jean-Baptiste kvarter. Undervejs kiggede vi på butikker og mennesker. Var bl.a. inde i et par boghandler og endnu engang blev det meget tydeligt for os, hvor “ensproget”, der er her i Quebec. Stort set alle taler fransk, og selvom de kan ekspedere turisterne på engelsk, er det ofte ikke bedre end dansk skoleengelsk. Og en boghandel i Quebec har kun en enkelt reol med engelske bøger – færre end i de fleste danske boghandler nutildags! Så der må jo ikke være meget efterspørgsel på engelsk læsestof, og det bliver ikke bøger, som kommer til at fylde vores kufferter på vejen hjem 😉

Da sulten begyndte at melde sig, gik vi ind på et bageri/konditori og fik lidt at spise – og smagt lidt på en enkelt lille kage – de var meget fristende at se på. Det er nu ellers ikke kager, vi går og savner, men derimod noget godt groft brød. De fleste steder her kan man kun få (tykke) skiver af blødt hvidt brød, ofte ristet (men ikke rigtigt sprødt, fordi det er så tykke skiver) og smurt på forhånd. Så selv om jeg hører til den minoritet af danskere, som godt mener, menneskeheden kan overleve uden dansk rugbrød, glæder jeg mig nu alligevel til at kommer hjem og bage mit eget rugbrød.

Faktisk fandt vi senere på dagen en butik med (tysk) rugbrød. En fantastisk gammel købmandsbutik med alle mulige lækkert udseende specialiteter. Sådan en gad jeg godt have henne om hjørnet!

Ole syntes, han trængte vældigt meget til at blive klippet, og til sidst vovede han sig ind i en frisørsalon, hvor ejeren selv sørgede for, at han blev klippet meget sommerkort! Fruen blev anbragt i en sofa med en stor kop kaffe imens – med udsigt til elg!

Efter et lille hvil på hotellet (og en hårdt tiltrængt oprydning og afstemning af kreditkortbonner) gik vi en tur ned i turistkvarteret neden for bymuren ud mod floden, hvor vi fandt den sauterede kanin, Le Lapin Sauté, hvor vi spiste en lækker sidste middag i byen (selvfølgelig bestående af kanin) med lokal vin/cider til. Så tog vi la funiculaire, tandhjulsbanen, op til de højere luftlag – eller gader i hvert fald – og vores hotel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *